Galleri Stenvad

Som barn er enhver kunstner. Vanskeligheden ligger i at forblive det som voksen.                            Poul Borum

Jonna Stenvad er en kunstner, som bevæger sig på den muntre side af skalaen, når det drejer sig om at udtrykke sig kreativt. Hun udviser en dejlig fantasi og sans for farvesammensætning. Hun arbejder meget med farverne og formerne og kommer rigtig godt ned i lagene og i dybden med maleriet. 

Jonna Stenvad er vild med former og det kommer ikke som nogen overraskelse, når man ser på hendes billeder. Om det er krukker, portrætter eller frodige damer, så bugner det med former – de gode runde af slagsen.

Hendes krukker står på skakternet bund, som lige hæver dem op i opmærksomhedens lys. Der er en rigtig god dybdevirkning og man fornemmer at de nærmest er levende. De indeholder alskens figurer, som indbyder til oplevelser. Edens have med den udspekulerede og bedrageriske slange, som lokker. Eller muligheden for at dykke ned og gribe om sommerens søde frugter. De mange ansigter, der gemmer sig i krukkerne fortæller små historier. Vaser, der syngende indtager scenen. Alle er de pakket ind i bløde afrundede former og harmoniske og velafstemte farver. Jonna Stenvad putter motiverne i krukkerne, og gør det på én gang både synligt og håndgribeligt for os, men samtidigt er der også noget udefinerbart. Det er op til beskueren hvilke oplevelser de henter op af krukkerne, og hvad motiverne repræsenterer for dem.

Jonna Stenvads portrætter er typer, som vi uden tøven finder noget genkendeligt i. Det kan være ens fætter, en andens nabo eller ham man ser hver morgen ved busstoppestedet. Portrætterne er meget udtryksfulde og sammensat af mange farver, der bringer liv til ansigterne. Der arbejdes godt ned i lagene og farverne i undergrunden hives frem og gør ansigtet spændende og levende.

Willendorf-kvinden, som Jonna Stenvad har døbt hende, er en tyk lille dame, som livsglad og fyldt med humor, springer rundt på skakternede gulve. Hun har et glimt i øjet og er altid velfornøjet. Men sådan har hun ikke altid været. Hendes forgænger, Venus fra Willendorf, er en lille statuette på blot 11 cm, skåret ud i limsten og bemalet med rød okker. Figuren kan ikke stå selv og menes at være beregnet til at holde i hånden. Den lille kvinde figur blev skabt for over 22.000 år siden i Østrig, og blev betragtet som et symbol på fertilitet, blandt andet på grund af sine svulmende former. Et trist og tomt udtryk på den lille kvinde statuette, fangede Jonna Stenvads opmærksomhed og efter en kærlig og humoristisk bearbejdning på lærredet, har den frodige kvinde fået et muntret og indholdsrigt liv.

Man fornemmer at Jonna Stenvad har antennerne ude og trækker ideer og inspiration ud af det hun oplever og omgiver sig med.  Det lagres og kommer til udtryk, når pensler og spartler findes frem. Det giver næring til hendes nysgerrighed og appetit på at udfordre sig selv – og afprøve forskellige metoder for at nå længere ud og ind. Hun er meget sirlig omkring sine motiver og virker ikke som en kunstner, der går på kompromis med det hun sanser og oplever, som hun så transformere ind i sit ukrukkede og humørfyldte billedunivers.

Kirsten-Marie Hedeland, gallerist og skribent ved Kunstavisen.